Gå videre til hovedindholdet

Et lille stik i hjertet

Har siddet og skrevet om vores kommende halloween-fest, som plejer at være en rigtig hyggelig begivenhed for vores venner og deres børn. En dag hvor alle kommer hinanden ved, hvor der er tid til snak, og tid til at blive afbrudt af søde og glade børn, der liiiiige skal ud til bålet, liiiiige skal skære et græskar, liiiiige skal tisse eller have en sodavand mere. Tid til at se hvor meget det faktisk glæder børnene at deres forældre bryder ud af de sædvanlige roller og smider masken (eller tager en ny på) og tosser rundt på må og få.
Tradition og hygge...
og et lille stik i hjertet..... på mig altså... ikke på de børn der kommer, eller pga. de børn der kommer, men snarere pga. de børn der ikke kommer, eller ... mere præcist deres mødre, som vælger fra - igen, igen.

Med lommerne (og mobiltelefonen - i SMS-form selvfølgelig) fulde af absurte undskyldninger, sidder jeg tilbage og tænker hvad det egentlig drejer sig om. Er det udklædningen, afstanden, gæsterne, konceptet (og alle mulige andre koncepter i øvrigt), manglende interesse, ligegyldighed eller hvad fanden sker der?

Der ER jo ikke længere til Karise end fra Karise. Vi ved det jo godt. A til B, B til A... same same... eller Kartoffel, kartoffel.

Måske er det mig. (erkendelse med et meget dybt suk)

Måske er det alderen - måske ændrer tingene sig bare... måske skal man bare virkelig oppe sig, for at være en køretur på en halv time eller 45 minutter værd?
Eller måske skal tingene bare tages til efterretning og eftertænksomhed en gang i mellem....

Det bliver bare ikke lige nu, jeg har travlt.. (åh, måske er det derfor...)
Har travlt med top hyggeligt selskab....

:-)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig:   Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller ...
6 kommentarer
Læs mere

sprogfrustrationer..

Måske er jeg skadet af min uddannelse indenfor lærergerningen liniefag i dansk - ja undskyld linJE hedder det jo nu. Der er bare visse ting, indenfor retsskrivning og talesprog der irriterer mig grænseløst - ja, det går mig vel nærmest i nervebanerne, om jeg så må sige. Syng nu fx. den her med Medina.. bare inde i hovedet - du skulle jo nødigt genere en dansklærer... "Jeg er ikke så god til kompromis Før jeg mødte dig der var jeg jo alene Og jeg er stadig ved at lære og finde ud af hvordan vi to kan forenes" Hvadbehager?  "jeg er stadig ved at lære OG finde ud af..." nææææ nej, fine Medina... du er ved at lære AT finde ud af.... Når jeg har hørt den sang i radioen, har det gibbet i mig, hver gang hun er nået til det famøse OG.. ene og alene fordi det er grammatisk forkert. Nu gibber det i mig (og trækker i tandhalse og nervebaner), hver gang jeg hører den, fordi jeg har hørt rygter om at det da er heeeeelt i orden frem over at sige "og" i stedt ...
Send en kommentar
Læs mere

I er sgu selv ude om det kvinder!

Her til morgen gik jeg over i vaskerummet, for at sætte en vask med tøj fuld af ler over. Da jeg kom over i rummet, stod en stor rund mand og lagde en hel masse tøj sammen. Vi sagde "godmorgen" og jeg opdagede at jeg skulle have haft en vaskepolet for at komme til at vaske. Højlydt ærgede jeg mig, hvilket fik manden til at tilbyde, at jeg kunne låne en polet af dem, hvis ellers jeg kunne finde hans kone (hende med det mørke hår og briller ... øh, dem er der så 7 af). Det var rigtig pænt af manden, som så til gengæld for vaskepoletten bad mig vidne på at han møjsommeligt havde lagt alt tøjet sammen :-) Herefter kom han med en sød og undskyldende forklaring om, at det jo ikke var fordi han ikke lavede noget i hjemmet, men det var ham der stod for madlavningen, og konen der vaskede tøj. Vi jokede lidt med at det da ellers var smart af ham, at vælge en højskole, hvor maden bliver lavet, og man selv skal stå for tøjvasken (= han kan slappe af og konen skal stadig vaske tøj). Der...
Send en kommentar
Læs mere