Gå videre til hovedindholdet

Bål i håret....

Ikke bogstaveligt naturligvis, men krøllerne dufter nu en gang af brændt træ (iblandet noget mistænkeligt grønligt skummateriale af ukendt oprindelse, et par beslag og noget andet ubestemmeligt).

Skt. Hans er dejligt - også selv om den såkaldte "båltale" nærmest var en "py - ha, sikken et held ingen kom til skade, og skål så - tale".

Der er altid en vis spænding i luften, når der holdes Skt. Hans på gården i Ll. Linde. Det gav et ordentligt drøn gennem luften, da tændstikken blev strøget, og den fine flamme ramte den "lille" skvæt brandstof, der med rund hånd var hældt over bålet, der mest af alt lignede en oprydning efter en flytning.
Tak skæbne! Jeg var nok ikke den eneste der lige mærkede efter om  øjenbrynene sad der endnu.
 

Al bekymring om temperaturer og varme trøjer, kunne vi da have sparet os. Flammehavet (og dét var det sgu) foran os sendte bølger af ulidelig hede afsted og borde og bænke blev flyttet i hast... denne gang væk fra bålet - og så endnu et stykke. Cardigans og jakker blev taget af, og meterologer Danmark over må have undret sig over at måleudstyret pludselig gav voldsomme udsving på temperatur i Ll. Linde.

             snobrød ved sattelitbål

Jeg var ved at få permanente linser - med skildpaddepynt smeltet ind omkring øjnene. Er du tosset, det blev varmt. Men voldsomheden fik i det mindste bålet til at brænde døre og diverse i en fart, så ungerne kunne bage snobrød - sukkerbomber i form af skumDifuser og endda popcorn i noget si-agtigt redskab, som pigerne fra Køgevej var yderst begejstrede for.

Sådan en anordning må vi have til næste gang vi skal på overlevelsestur i biuak - eller bare til en snobrødsaften i haven sååå...

Dejlig skt. hans... bål i håret - og nogle timer i godt selskab - jeg glemte næsten helt hvor stresset jeg er p.t.
TAK, det trænkte jeg til :-)

Godnat fra Fru V.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig:   Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller ...

sprogfrustrationer..

Måske er jeg skadet af min uddannelse indenfor lærergerningen liniefag i dansk - ja undskyld linJE hedder det jo nu. Der er bare visse ting, indenfor retsskrivning og talesprog der irriterer mig grænseløst - ja, det går mig vel nærmest i nervebanerne, om jeg så må sige. Syng nu fx. den her med Medina.. bare inde i hovedet - du skulle jo nødigt genere en dansklærer... "Jeg er ikke så god til kompromis Før jeg mødte dig der var jeg jo alene Og jeg er stadig ved at lære og finde ud af hvordan vi to kan forenes" Hvadbehager?  "jeg er stadig ved at lære OG finde ud af..." nææææ nej, fine Medina... du er ved at lære AT finde ud af.... Når jeg har hørt den sang i radioen, har det gibbet i mig, hver gang hun er nået til det famøse OG.. ene og alene fordi det er grammatisk forkert. Nu gibber det i mig (og trækker i tandhalse og nervebaner), hver gang jeg hører den, fordi jeg har hørt rygter om at det da er heeeeelt i orden frem over at sige "og" i stedt ...

I er sgu selv ude om det kvinder!

Her til morgen gik jeg over i vaskerummet, for at sætte en vask med tøj fuld af ler over. Da jeg kom over i rummet, stod en stor rund mand og lagde en hel masse tøj sammen. Vi sagde "godmorgen" og jeg opdagede at jeg skulle have haft en vaskepolet for at komme til at vaske. Højlydt ærgede jeg mig, hvilket fik manden til at tilbyde, at jeg kunne låne en polet af dem, hvis ellers jeg kunne finde hans kone (hende med det mørke hår og briller ... øh, dem er der så 7 af). Det var rigtig pænt af manden, som så til gengæld for vaskepoletten bad mig vidne på at han møjsommeligt havde lagt alt tøjet sammen :-) Herefter kom han med en sød og undskyldende forklaring om, at det jo ikke var fordi han ikke lavede noget i hjemmet, men det var ham der stod for madlavningen, og konen der vaskede tøj. Vi jokede lidt med at det da ellers var smart af ham, at vælge en højskole, hvor maden bliver lavet, og man selv skal stå for tøjvasken (= han kan slappe af og konen skal stadig vaske tøj). Der...