Rose de rescht - havens første rose

Den helt vidunderlige historiske rose "Rose de rescht" dufter fantastisk, og blomsterne myldrer frem fra midten af juni og langt hen på efteråret. Faktisk helt til den første frost kommer.
Den er skøn og den skød min rose-interesse godt i gang, da vi fik hele 17 af de smukke roser. Nogle søde venner ringede og sagde at "nu gad de simpelthen ikke have de der roser mere", hvorefter de spurgte om vi ville have dem til vores totalt tomme have (lige med undtagelse af to klematis og nogle afpillede Hortensia). "ja tak" sagde vi og hentede de 17 roser, uden overhovedet at vide hvordan de så ud.

Da vi så nåede sommeren og alle roser havde overlevet den lidt hårdhændede flytning, var jeg solgt... de er så smukke og de dufter af romantik og sødme. Interessen for roser var skabt....

Tak til R og S fordi de - af helt helt uforståelige grunde - syntes at roser var besværlige og skulle væk.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig: Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller ...

Læs mere

sprogfrustrationer..

Måske er jeg skadet af min uddannelse indenfor lærergerningen liniefag i dansk - ja undskyld linJE hedder det jo nu. Der er bare visse ting, indenfor retsskrivning og talesprog der irriterer mig grænseløst - ja, det går mig vel nærmest i nervebanerne, om jeg så må sige. Syng nu fx. den her med Medina.. bare inde i hovedet - du skulle jo nødigt genere en dansklærer... "Jeg er ikke så god til kompromis Før jeg mødte dig der var jeg jo alene Og jeg er stadig ved at lære og finde ud af hvordan vi to kan forenes" Hvadbehager? "jeg er stadig ved at lære OG finde ud af..." nææææ nej, fine Medina... du er ved at lære AT finde ud af.... Når jeg har hørt den sang i radioen, har det gibbet i mig, hver gang hun er nået til det famøse OG.. ene og alene fordi det er grammatisk forkert. Nu gibber det i mig (og trækker i tandhalse og nervebaner), hver gang jeg hører den, fordi jeg har hørt rygter om at det da er heeeeelt i orden frem over at sige "og" i stedt ...

Læs mere

Det bliver mit år i år - det er helt vildt!

Det var svært at skrive julekort denne gang.. meget svært. 2014 står som en uvirkelig tåge af hændelser jeg aldrig havde troet, jeg skulle høre om, kende til og slet ikke opleve.. Nu er det overstået - helvedesåret - og jeg er max. klar til 2015. Jeg har tonsvis af forsæt for 2015. Ikke noget, jeg skal væk fra, men meget jeg skal hen imod. Jeg glæder mig... det bliver et fantastisk år med: * Mere ro * Mere glæde * Mere latter * Mere nærvær * Mere glimmer * Flere drink * Mere dans * Mere talje * Mere sundhed * Mere ansvar * Mere rygrad * Mere effektivitet * Mere målrettethed * Mere skriveri - altså som i, meget mere skriveri Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig...

Læs mere

Fru Vestergaard

Søg i denne blog