Gå videre til hovedindholdet

Rose de rescht - havens første rose

 

Den helt vidunderlige historiske rose "Rose de rescht" dufter fantastisk, og blomsterne myldrer frem fra midten af juni og langt hen på efteråret. Faktisk helt til den første frost kommer.
Den er skøn og den skød min rose-interesse godt i gang, da vi fik hele 17 af de smukke roser. Nogle søde venner ringede og sagde at "nu gad de simpelthen ikke have de der roser mere", hvorefter de spurgte om vi ville have dem til vores totalt tomme have (lige med undtagelse af to klematis og nogle afpillede Hortensia). "ja tak" sagde vi og hentede de 17 roser, uden overhovedet at vide hvordan de så ud.

Da vi så nåede sommeren og alle roser havde overlevet den lidt hårdhændede flytning, var jeg solgt... de er så smukke og de dufter af romantik og sødme. Interessen for roser var skabt....

Tak til R og S fordi de  - af helt helt uforståelige grunde - syntes at roser var besværlige og skulle væk.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig:   Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller ...

sprogfrustrationer..

Måske er jeg skadet af min uddannelse indenfor lærergerningen liniefag i dansk - ja undskyld linJE hedder det jo nu. Der er bare visse ting, indenfor retsskrivning og talesprog der irriterer mig grænseløst - ja, det går mig vel nærmest i nervebanerne, om jeg så må sige. Syng nu fx. den her med Medina.. bare inde i hovedet - du skulle jo nødigt genere en dansklærer... "Jeg er ikke så god til kompromis Før jeg mødte dig der var jeg jo alene Og jeg er stadig ved at lære og finde ud af hvordan vi to kan forenes" Hvadbehager?  "jeg er stadig ved at lære OG finde ud af..." nææææ nej, fine Medina... du er ved at lære AT finde ud af.... Når jeg har hørt den sang i radioen, har det gibbet i mig, hver gang hun er nået til det famøse OG.. ene og alene fordi det er grammatisk forkert. Nu gibber det i mig (og trækker i tandhalse og nervebaner), hver gang jeg hører den, fordi jeg har hørt rygter om at det da er heeeeelt i orden frem over at sige "og" i stedt ...

I er sgu selv ude om det kvinder!

Her til morgen gik jeg over i vaskerummet, for at sætte en vask med tøj fuld af ler over. Da jeg kom over i rummet, stod en stor rund mand og lagde en hel masse tøj sammen. Vi sagde "godmorgen" og jeg opdagede at jeg skulle have haft en vaskepolet for at komme til at vaske. Højlydt ærgede jeg mig, hvilket fik manden til at tilbyde, at jeg kunne låne en polet af dem, hvis ellers jeg kunne finde hans kone (hende med det mørke hår og briller ... øh, dem er der så 7 af). Det var rigtig pænt af manden, som så til gengæld for vaskepoletten bad mig vidne på at han møjsommeligt havde lagt alt tøjet sammen :-) Herefter kom han med en sød og undskyldende forklaring om, at det jo ikke var fordi han ikke lavede noget i hjemmet, men det var ham der stod for madlavningen, og konen der vaskede tøj. Vi jokede lidt med at det da ellers var smart af ham, at vælge en højskole, hvor maden bliver lavet, og man selv skal stå for tøjvasken (= han kan slappe af og konen skal stadig vaske tøj). Der...