.. hvis man nu kunne spole tiden tilbage til de ting man fortryder, er der så noget du ville lave om mor?" spurgte min yngste datter, et stykke tid efter hun havde funderet over - og talt om - hvor meget hun elsker mig, og hvor meget hun elsker sin "pap-far". Hun havde været tavs et stykke tid, efter hun havde kommenteret alle hans fortræffeligheder... og pludselig kom hun åbenbart i tanke om den der tidsmaskine.
Jeg tror nok, jeg godt ved hvad hun tænkte, at jeg måske ville have gjort anderledes. Men spurgte alligevel hvad hun mente. "jamen, hvis man gerne ville havde gjort noget andet end det man gjorde... eller man havde dummet sig, eller ... er der så noget du ville ønske du havde gjort anderledes".
"JA" svarede jeg straks (for Guderne må vide, jeg har gjort mange dumme ting i mit liv, og der er edderrådme nogle af dem, jeg ville ønske, jeg havde gjort anderledes - eller endnu bedre; slet ikke gjort.)
Efter ganske kort tid, slog det mig dog... jeg ville jo ikke spole tiden tilbage, alt det dumme man gør, alle de kampe man kæmper, alle de sjove, fjollede, pinlige oplevelser man har gennem livet, er jo med til at forme en til den man er. Hvem ville jeg være, hvis ikke jeg havde levet af pasta i månedsvis en periode, fordi mine prioriteringer var helt til rotterne? (men hold op jeg havde det sjovt fredag og lørdag), og fordi jeg bare var helt alene i verden.
Hvem ville jeg være, hvis ikke jeg havde piftet en ekskærestes cykel, fordi jeg vidste, at det ville pisse ham helt vildt af, når han skulle på arbejde næste dag? (uf, et usympatisk eksempel, men det var jo før det var nu, husker vi nok).
Alle de gange jeg har skullet redde mig selv ud af håbløse situationer, har jo gjort mig stærk - og forskellelige (unævnelige) oplevelser har gjort, at jeg er så himmelråbende taknemmelig, for alt det jeg har nu. Alt den kærlighed, al den tryghed, støtten, opbakningen, roen, lykken... glæden... alt det sætter jeg så uendelig meget pris på, fordi jeg også har oplevet den anden side. Sådan tror jeg det hænger sammen.
Jeg forklarede at de ting man "gør forkert", de ting man ville ønske man havde gjort anderledes, jo er de ting man lærer af og udvikler sig af (hvis man vel at mærke er i stand til at reflektere over sine gerninger, men det er hun jo, min skønne pige).
Det kunne hun nu godt forstå, men så sagde hun: "der er nu altså én ting, jeg ville ønske jeg kunne går tilbage og gøre ugjort... det var den med Leasy". Og så fnisede vi.
Det er længe siden.... Jeg var lige kørt til nabobyen for at at aflevere manden til et eller andet. Da jeg kom tilbage sad pigen som forstenet og stirrede ud i luften.
Politiet havde ringet og hun var rædselsslagen for hvad der nu ville ske, for de havde sagt at de ville ringe igen, så de kunne tale med mig. Sagen var at reklamen for Leasy (lej dig glad - og fattig) for 117. gang var rullet over skærmen med det nemme nummer 8 x 8. Og det var bare så fristende. Hun KUNNE bare ikke lade være, og så ringede hun. Da telefonen blev taget af den søde servicemedarbejder, blev hun så befippet at hun "kom til " at bestille en computer. Servicemedarbejderen have straks anet uråd (hun havde virkelig dummet sig i sin bestilling) og da de havde lagt røret på, ringede politiet for at høre om der var lavet telefonfis fra vores telefon. Politimanden havde været flink nok, men pigen kun 8 - 9 år og hun var dybt ulykkelig og bange.
Jeg måtte ringe til Leasy bagefter og sige pænt undskyld, ellers havde jeg aldrig fået hende til at stoppe med at græde igen, og jeg tror heller ikke hun nogensinde havde sovet, hvis ikke jeg havde gjort det. Hun var så flov og så fuld af dårlig samvittighed. Tårene rendte bare ned af kinderne i det uendelige, uanset hvor meget jeg holdt om hende og forsikrede at nu var alting ok. Frygtelig oplevelse.
Men som hun sagde i dag: "ved du hvad... jeg havde aldrig prøvet telefonfis før, og jeg har ALDRIG gjort det siden og kommer heller ikke til det". Tjaaa... så lærte hun det!
Lidt efter spurgte hun "tror du nogensinde du havde kunnet finde på det samme, altså da du var barn". "ork ja" svarede jeg.... "men jeg havde sgu da ikke været så dum at sige jeg hed Tom". Og så skreg vi af grin igen. Man kan lige forestille sig en lille pige, der laver sin stemme dyb (og kikset) og siger "dav, jeg hedder Tom (som i Thomas - virkelig fantasifuldt), jeg vil gerne bestille en bærbar computer".
hehe...
Nå, ved nærmere eftertanke ville jeg nu alligevel ønske at jeg ikke havde boet 36 forskellige steder. Alt for meget skulle godt nok laves om, for at undgå det... men alligevel. Det har kostet nogle venskaber undervejs, som jeg gerne ville have beholdt - og det gør også at de veninder jeg stadig har fra tidligere tider, er spredt for alle vinde, i forskellige byer, jeg har boet... det gør det sgu lidt svært at ses (ofte nok), og det ville jeg gerne lave om.. især fordi det ofte ligger i luften at det jo "er min skyld at jeg bor så langt væk fra alting" (fra hvad for noget alting, om jeg må spørge??). det er lige som lidt mere legalt at de også er flyttet, for jeg er alligevel bare flyttet til langbortistan... 1 times kørsel væk - max.
Nå det var nok et sidespor, men sådan tager den ene ting den anden... og jeg skal på arbejde i morgen, SIDSTE dag inden ferien... hæ
Jeg tror nok, jeg godt ved hvad hun tænkte, at jeg måske ville have gjort anderledes. Men spurgte alligevel hvad hun mente. "jamen, hvis man gerne ville havde gjort noget andet end det man gjorde... eller man havde dummet sig, eller ... er der så noget du ville ønske du havde gjort anderledes".
"JA" svarede jeg straks (for Guderne må vide, jeg har gjort mange dumme ting i mit liv, og der er edderrådme nogle af dem, jeg ville ønske, jeg havde gjort anderledes - eller endnu bedre; slet ikke gjort.)
Efter ganske kort tid, slog det mig dog... jeg ville jo ikke spole tiden tilbage, alt det dumme man gør, alle de kampe man kæmper, alle de sjove, fjollede, pinlige oplevelser man har gennem livet, er jo med til at forme en til den man er. Hvem ville jeg være, hvis ikke jeg havde levet af pasta i månedsvis en periode, fordi mine prioriteringer var helt til rotterne? (men hold op jeg havde det sjovt fredag og lørdag), og fordi jeg bare var helt alene i verden.
Hvem ville jeg være, hvis ikke jeg havde piftet en ekskærestes cykel, fordi jeg vidste, at det ville pisse ham helt vildt af, når han skulle på arbejde næste dag? (uf, et usympatisk eksempel, men det var jo før det var nu, husker vi nok).
Alle de gange jeg har skullet redde mig selv ud af håbløse situationer, har jo gjort mig stærk - og forskellelige (unævnelige) oplevelser har gjort, at jeg er så himmelråbende taknemmelig, for alt det jeg har nu. Alt den kærlighed, al den tryghed, støtten, opbakningen, roen, lykken... glæden... alt det sætter jeg så uendelig meget pris på, fordi jeg også har oplevet den anden side. Sådan tror jeg det hænger sammen.
Jeg forklarede at de ting man "gør forkert", de ting man ville ønske man havde gjort anderledes, jo er de ting man lærer af og udvikler sig af (hvis man vel at mærke er i stand til at reflektere over sine gerninger, men det er hun jo, min skønne pige).
Det kunne hun nu godt forstå, men så sagde hun: "der er nu altså én ting, jeg ville ønske jeg kunne går tilbage og gøre ugjort... det var den med Leasy". Og så fnisede vi.
Det er længe siden.... Jeg var lige kørt til nabobyen for at at aflevere manden til et eller andet. Da jeg kom tilbage sad pigen som forstenet og stirrede ud i luften.
Politiet havde ringet og hun var rædselsslagen for hvad der nu ville ske, for de havde sagt at de ville ringe igen, så de kunne tale med mig. Sagen var at reklamen for Leasy (lej dig glad - og fattig) for 117. gang var rullet over skærmen med det nemme nummer 8 x 8. Og det var bare så fristende. Hun KUNNE bare ikke lade være, og så ringede hun. Da telefonen blev taget af den søde servicemedarbejder, blev hun så befippet at hun "kom til " at bestille en computer. Servicemedarbejderen have straks anet uråd (hun havde virkelig dummet sig i sin bestilling) og da de havde lagt røret på, ringede politiet for at høre om der var lavet telefonfis fra vores telefon. Politimanden havde været flink nok, men pigen kun 8 - 9 år og hun var dybt ulykkelig og bange.
Jeg måtte ringe til Leasy bagefter og sige pænt undskyld, ellers havde jeg aldrig fået hende til at stoppe med at græde igen, og jeg tror heller ikke hun nogensinde havde sovet, hvis ikke jeg havde gjort det. Hun var så flov og så fuld af dårlig samvittighed. Tårene rendte bare ned af kinderne i det uendelige, uanset hvor meget jeg holdt om hende og forsikrede at nu var alting ok. Frygtelig oplevelse.
Men som hun sagde i dag: "ved du hvad... jeg havde aldrig prøvet telefonfis før, og jeg har ALDRIG gjort det siden og kommer heller ikke til det". Tjaaa... så lærte hun det!
Lidt efter spurgte hun "tror du nogensinde du havde kunnet finde på det samme, altså da du var barn". "ork ja" svarede jeg.... "men jeg havde sgu da ikke været så dum at sige jeg hed Tom". Og så skreg vi af grin igen. Man kan lige forestille sig en lille pige, der laver sin stemme dyb (og kikset) og siger "dav, jeg hedder Tom (som i Thomas - virkelig fantasifuldt), jeg vil gerne bestille en bærbar computer".
hehe...
Nå, ved nærmere eftertanke ville jeg nu alligevel ønske at jeg ikke havde boet 36 forskellige steder. Alt for meget skulle godt nok laves om, for at undgå det... men alligevel. Det har kostet nogle venskaber undervejs, som jeg gerne ville have beholdt - og det gør også at de veninder jeg stadig har fra tidligere tider, er spredt for alle vinde, i forskellige byer, jeg har boet... det gør det sgu lidt svært at ses (ofte nok), og det ville jeg gerne lave om.. især fordi det ofte ligger i luften at det jo "er min skyld at jeg bor så langt væk fra alting" (fra hvad for noget alting, om jeg må spørge??). det er lige som lidt mere legalt at de også er flyttet, for jeg er alligevel bare flyttet til langbortistan... 1 times kørsel væk - max.
Nå det var nok et sidespor, men sådan tager den ene ting den anden... og jeg skal på arbejde i morgen, SIDSTE dag inden ferien... hæ
Kommentarer
Send en kommentar