Fru Vestergaard

Der har boet nogle mærkelige mennesker i det her hus, på den her grund, længe før os. Når hønsene hakker i deres hønsegård, dukker der de særeste genstande op med jævne mellemrum. En kam, en dut fra en vandhane, en flaskehals, en jerndims, stor eller lille, en spiseske, en lille plastikko og alt muligt andet underligt. I bedene dukker også ting op, oftes mursten og potteskår. Eller noget jern. I dag fandt jeg dog noget ganske andet... Jeg skulle - naturligvis - grave et hul til en fin rose. Hullet blev omkring ½ meter dybt. Jeg støtte på en mursten, som jeg kastede væk. Derefter støtte jeg på noget andet, som jeg først troede var et stykke af en mursten. Det var ved at blive mørkt, så jeg kunne ikke se helt tydeligt, men troede jeg havde en kvart tepotte eller sådan noget i hånden. Lagde dog genstanden i græsset, så jeg kunne tage den med ind i lyset... se nu lige her hvad jeg fandt: Hvor er Piet Van Deurs, når man har brug for ham? Hvem kan nu svare på hvem denne knogle

Aj, hvor er jeg bare træt af Facebook. Eller det vil sige... det er jeg jo faktisk ikke. Jeg kan rigtig godt lide Facebook (især når jeg ikke har tid til at være social med nogen som helst, og må følge med på nettet). Men i Guder, hvor er jeg træt af gættekonkurrencer, spidsfindige, finurlige headlines, der kan tolkes i alle mulige retninger, som får læseren til at tænke; "guuuuuuuud, er hun gravid?", "aj, hvem er død?" "mon de har fået hund, eller er morbroderen slået ned i Uganda".. ja nogle overskrifter er så dramatisk hentydende, at det kan være alt fra en nat, hvor mindsteungen vågnede to gange, til at naboens datter er blevet voldtaget, der bekymrer profilindehaveren. Nogle gange går det lige i tandhalsene, så irriteret bliver jeg. Jeg ved godt, jeg bare kan lade være med at læse med, men helt ærligt... jeg bliver sgu da også nysgerrig, og nogle gange faktisk også bekymret. Der er selvfølgelig dem, der efterhånden har dramatiseret så meget, at

Folk omkring mig har nynnet "ferie ferie ferie - sangen" i dag og mindet om at det er nu, at skolernes sommerferie starter. Mand og børn har nu slukket for skolearbejdet og påbegyndt en helt eventyrligt lang ferie. 6 uger! (Thomas påstår han reelt kun har fire uger, "for han skal jo også forberede sig". Men vi ved det jo godt - hvordan det er med de lærere... de har 6 ugers ferie - hvis de altså ikke har syv. Og ungerne også... ingen - absolut ingen - forpligtelser i hundrede år (børnene altså). I dag fik mine medarbejdere velfortjent ros for et godt skolearbejde og fantastisk arbejde med vores meget svære elever, hvorefter vi holdt sommerfest for børnene og deres familier. Sagde farvel til to elever, (det kommer jeg måske ind på, hvis jeg på et tidspunkt kan gøre det uden at græde). Og så ønskede vi hinanden god ferie... Jeg har så lige to uger endnu, før det bliver min tur til at  - ikke nynne, men skråle "feriesangen" og tage to uger på højskole me

Ikke bogstaveligt naturligvis, men krøllerne dufter nu en gang af brændt træ (iblandet noget mistænkeligt grønligt skummateriale af ukendt oprindelse, et par beslag og noget andet ubestemmeligt). Skt. Hans er dejligt - også selv om den såkaldte "båltale" nærmest var en "py - ha, sikken et held ingen kom til skade, og skål så - tale". Der er altid en vis spænding i luften, når der holdes Skt. Hans på gården i Ll. Linde. Det gav et ordentligt drøn gennem luften, da tændstikken blev strøget, og den fine flamme ramte den "lille" skvæt brandstof, der med rund hånd var hældt over bålet, der mest af alt lignede en oprydning efter en flytning. Tak skæbne! Jeg var nok ikke den eneste der lige mærkede efter om  øjenbrynene sad der endnu.   Al bekymring om temperaturer og varme trøjer, kunne vi da have sparet os. Flammehavet (og dét var det sgu) foran os sendte bølger af ulidelig hede afsted og borde og bænke blev flyttet i hast... denne gang væk fra bålet - og s

  Den helt vidunderlige historiske rose "Rose de rescht" dufter fantastisk, og blomsterne myldrer frem fra midten af juni og langt hen på efteråret. Faktisk helt til den første frost kommer. Den er skøn og den skød min rose-interesse godt i gang, da vi fik hele 17 af de smukke roser. Nogle søde venner ringede og sagde at "nu gad de simpelthen ikke have de der roser mere", hvorefter de spurgte om vi ville have dem til vores totalt tomme have (lige med undtagelse af to klematis og nogle afpillede Hortensia). "ja tak" sagde vi og hentede de 17 roser, uden overhovedet at vide hvordan de så ud. Da vi så nåede sommeren og alle roser havde overlevet den lidt hårdhændede flytning, var jeg solgt... de er så smukke og de dufter af romantik og sødme. Interessen for roser var skabt.... Tak til R og S fordi de  - af helt helt uforståelige grunde - syntes at roser var besværlige og skulle væk.

Hvor var det dejligt at komme hjem fra arbejde i går. Manden min havde slået græs, og der så fint og ordentligt ud (stadig med ustyrlige mængder af helt nyt ukrudt i bedene, men det ser man ikke på afstand). Min orange rose er ved at springe ud. Den er så smuk, og står lige foran bilen, når jeg parkerer den foran haven. Så bliver man glad!

Min ældste datter sagde i går, at det altså er hendes tur til at have kage med torsdag. "nå nå", tænkte jeg... jeg finder da på noget lækkert. Herefter glemte jeg alt om kage til klassen. I dag kom jeg så - selvfølgelig her til aften - i tanke om, at de der kager nok skulle til at blive kreeret. Den unge dame kan godt lide citronkage, så i gang med nogle lækre syrlige muffins var jeg. Yngstedatteren var ikke helt tilfreds, for hun kan ikke lide citronkage og i øvrigt skulle vi se "Anja og Victor", som var i tv for gud ved hvilken gang. "jeg skal bare liiiiiige", pippede jeg og så tog den ene halve time den anden. For fint skal det være, de må gerne se lidt lækre ud, sådan nogle (små) kager og 7.A måtte gerne være en smule imponerede, tænkte jeg, så jeg hentede ekstra citroner til glasuren (og ekstra flormelis) og citronmelisse i haven. Jeg indrømmer at jeg var svært tilfreds da kagerne endelig var færdige (og nej, jeg synes ikke billedet ynder dem re

Var i radioen i går - og hånden på hjertet.. Det er så nok ikke en af mine spidskompetencer at optræde live i Pyjamasekspressen på 100 FM (ja, det kalder jeg den altså stadig selv om den nu hedder Radio 100). Jeg kommer sådan til at tænke på billedbogen "min uartige tunge" af Kim Fupz Eriksson, som omhandler en lille pige, der har oplevelsen af at ordene vælter ud af munden på hende, selv om hun ikke vil sige dem. Fed bog, ærgelig oplevelse! Kom kørende i bilen på vej til arbejde i går. 100 FM (jaja) havde emnet sommerferie på programmet, og opfordrede lytterne til at sende SMSer om hvad de skal i sommerferien, så andre med børn kunne få en god idé. Sad og lyttede med.. og blev egentlig lidt småforbløffet (og måske også lidt irriteret - det var jo morgen)over at de svar, der kom fra lytterne, som var i stil med "vi tager ungerne med en uge til Kreta i sommerferien". Jamen hallå - FED idé, det er jo nytænkning, så det står efter det! For fanden da Danmark er krea

Så, nu er jeg officielt blevet Blogger. Så er man da med på beatet, noget ved musikken, eller hvad ved jeg? Er man ikke? Jeg synes, jeg har meget på hjertet. Spørgsmålet er bare, om det i virkeligheden er hamrende uinteressant for andre at læse. Om jeg i virkeligheden bare er med på iscenesættelses-bølgen, hvor man forsøger at give det helt rigtige overskudsagtige billede af sig selv. Indrømmet... jeg er ikke en skid overskudsagtig - jo nogengange, men i bund og grund, er jeg  bare nogengange så hamrende træt, at jeg min powernap bliver til to timer på sofaen, efterfulgt af lammende træthed, hvor jeg slæber fødderne efter mig og drømmer om ferie. Gudskelov for forår og sommer, hvor galleriet har åbent, og det pibler op med små bitte grønne skud i hele haven, og jeg holder vejret i spænding - er det mon ukrudt eller skønne vidunderlige blomster der er på vej? Det giver glæde og energi hos mig... jeg eeeeeeeelsker det! også når det regner... Velkommen til min Blog, jeg håber du bl