Fru Vestergaard

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig:   Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller

Har siddet og skrevet om vores kommende halloween-fest, som plejer at være en rigtig hyggelig begivenhed for vores venner og deres børn. En dag hvor alle kommer hinanden ved, hvor der er tid til snak, og tid til at blive afbrudt af søde og glade børn, der liiiiige skal ud til bålet, liiiiige skal skære et græskar, liiiiige skal tisse eller have en sodavand mere. Tid til at se hvor meget det faktisk glæder børnene at deres forældre bryder ud af de sædvanlige roller og smider masken (eller tager en ny på) og tosser rundt på må og få. Tradition og hygge... og et lille stik i hjertet..... på mig altså... ikke på de børn der kommer, eller pga . de børn der kommer, men snarere pga. de børn der ikke kommer, eller ... mere præcist deres mødre, som vælger fra - igen, igen. Med lommerne (og mobiltelefonen - i SMS-form selvfølgelig) fulde af absurte undskyldninger, sidder jeg tilbage og tænker hvad det egentlig drejer sig om. Er det udklædningen, afstanden, gæsterne, konceptet (og alle mulige

Så er den på vej.. årets halloween-fest. Jeg elsker at holde halloween, det er blevet en dejlig tradition for både børn og voksne. Græskarsmat (som virkelig lugter dårligt) i lange baner, store orange lygter med uhyggelige og kunstfærdige vinduer til fyrfadslysenes blafren. Børn i alle aldre, udklædte og rødkindende (under sminken), der, med funklende øjne, glæder sig gevaldigt over at mor og far har smidt det perfekte ydre, og for en gangs skyld er lige som dem - legende, udklædte, lidt tossede, flollede og i særdeles godt humør. En hel dag med tid til det hele... kreativitet, snak over kaffen, hyggespisning, snobrød over bål, kage og en lille en. Familiehygge, vennehygge, børnehygge, voksenhygge... Festsalen er fuldspartlet, der er isoleret langs taget og vi har investeret i nye gasovne. Pigerne og jeg har brugt søndagseftermiddagen på at lave fin fin pynt til festen og jeg glæder mig til at pynte op og gøre klar... Glæder mig til at se hvad gæsterne har fundet på i år.. De pleje

Skoleshopping? Ja, hvad er nu det for noget? Det er åbenbart det sidste nye hit blandt visse skolelever (og dermed også deres forældre, som jo, som bekendt, har det overordnede ansvar og dermed også beslutningsretten). Hvor fanden er vi henne, når det pludselig er helt legalt, at vælge og vrage mellem skolerne og skifte i et væk, så snart der er noget der ikke passe en, eller der er noget der lyder mere spændende på den anden side af bygrænsen? Skal eleverne så kunne vælge skole, alt efter hvilket emne de forskellige kører med indenfor samfundsfag eller religion - hvad f.. sker der? Hvor er forældrene henne i det her? Hvordan kan forældre lade deres barn shoppe rundt uden at finde fodfæste nogensteder, og bare stiltiende lade stå til, mens ungen brokker sig og vil noget andet, uden at se indad og tage ansvar - hvad lærer man så sit barn? I 8. klasse på byens skole er samme elev nu meldt ind for anden gang. Dvs. hun startede på skole a - flyttede til b (fordi de andre var nogle idi

Folketingsvalget er på vej. Det har været meldt ud i 14 dage, og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg glæder mig. Ikke på grund af det forventede - eller frygtede - resultat, men fordi jeg synes det er skide spændende og helt vildt vigtigt. Jeg sætter med glæde, og en vis højtidelighed, mit kryds ud for den person, hvis holdninger jeg sympatiserer mest med. Jeg glæder mig over demokratiet og min ret til medindflydelse i det land jeg er en del af. Jeg synes jeg er heldig. Det synes jeg faktisk. jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvor jeg skal sæte mit kryds, med den tykke blyant. Men det er ikke relevant her. Næ det der er relevant, og det jeg simpelthen er nødt til at få ud af systemet er følgende: For en uge siden.. altså en uge efter valget blev udskrevet, modtog jeg en mail fra min datters klasselærer, som inviterede til forældremøde. Lækkert, det er der brug for - men datoen er den 15. september. Torsdag den 15. september fra 19 - 21. Hvadbehager? "nå, hun har vist s

Ikke alene har jeg netop brugt 14 forrygende dage med at lave keramik og glaskunst med mine døtre, men min yngste er også blevet Blogger. Jeg synes sgu, det er sejt! Hun har selv oprettet sin blog og finder selv rundt i designs osv. Hun er nu snu nok, den lille 11 årige ;-) At hun synes det er sjovt, er selvfølgelig skønt, men set med moderlige (og lærerfaglige) øjne, er den store bonus reflektionerne og det at formulere sig på skrift - plus det, at hun får øvet sin stavning, grammatik og tegnsætning... Jeg synes det er fedt! Hendes blog kan i øvrigt læses her: http://www.julieblaske.blogspot.com/ hilsner fra den stolte moder :-)