Den håbefulde kamp mod kiloerne

Fantastisk - det giver sgu da mening!!!!

Min krop er gået i forsvarsberedskab. NÅ! Det er da verdensklasse. For det betyder at den helt instinktivt holder på alt hvad den har kært (hvilket så åbenbart er fedt og hvad... appelsinhud?), og at jeg ikke taber mig et gram, selv om jeg spiser mindre end jeg har gjort længe, og selv om jeg faktisk indtager færre kalorier end jeg burde forbrænde.

Så ikke nok med at jeg har måttet lægge min vielsesring på natbordet pga stressbetinget eksem på fingrerne, er jeg altså heller ikke i stand til at tabe mig, før jeg kan slappe af.

Det går da helt den forkerte vej.... jeg taber håret, men ikke kiloerne. Jeg stresser rundt, men når ikke en skid.

Jeg skal da lige love for, at kroppen sender signaler, når det er på tide at sadle om og passe på sig selv...
Jeg lover at jeg lytter nu - jeg vil nemlig gerne være mindre opfarende, jeg vil gerne kunne huske igen, undvære svimmelheden, opfarenheden og magtesløsheden... og jeg vil altså gerne beholde mit hår, og af med mine kilo...

Så tju hej ferie... NU er det NU!!!!!!

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig: Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller

Læs mere

Det bliver mit år i år - det er helt vildt!

Det var svært at skrive julekort denne gang.. meget svært. 2014 står som en uvirkelig tåge af hændelser jeg aldrig havde troet, jeg skulle høre om, kende til og slet ikke opleve.. Nu er det overstået - helvedesåret - og jeg er max. klar til 2015. Jeg har tonsvis af forsæt for 2015. Ikke noget, jeg skal væk fra, men meget jeg skal hen imod. Jeg glæder mig... det bliver et fantastisk år med: * Mere ro * Mere glæde * Mere latter * Mere nærvær * Mere glimmer * Flere drink * Mere dans * Mere talje * Mere sundhed * Mere ansvar * Mere rygrad * Mere effektivitet * Mere målrettethed * Mere skriveri - altså som i, meget mere skriveri Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig...

Læs mere

Min datter er blevet Blogger

Ikke alene har jeg netop brugt 14 forrygende dage med at lave keramik og glaskunst med mine døtre, men min yngste er også blevet Blogger. Jeg synes sgu, det er sejt! Hun har selv oprettet sin blog og finder selv rundt i designs osv. Hun er nu snu nok, den lille 11 årige ;-) At hun synes det er sjovt, er selvfølgelig skønt, men set med moderlige (og lærerfaglige) øjne, er den store bonus reflektionerne og det at formulere sig på skrift - plus det, at hun får øvet sin stavning, grammatik og tegnsætning... Jeg synes det er fedt! Hendes blog kan i øvrigt læses her: http://www.julieblaske.blogspot.com/ hilsner fra den stolte moder :-)

Læs mere

Fru Vestergaard

Søg i denne blog