Gå videre til hovedindholdet

Den håbefulde kamp mod kiloerne

Fantastisk - det giver sgu da mening!!!!

Min krop er gået i forsvarsberedskab. NÅ! Det er da verdensklasse. For det betyder at den helt instinktivt holder på alt hvad den har kært (hvilket så åbenbart er fedt og hvad... appelsinhud?), og at jeg ikke taber mig et gram, selv om jeg spiser mindre end jeg har gjort længe, og selv om jeg faktisk indtager færre kalorier end jeg burde forbrænde.

Så ikke nok med at jeg har måttet lægge min vielsesring på natbordet pga stressbetinget eksem på fingrerne, er jeg altså heller ikke i stand til at tabe mig, før jeg kan slappe af.

Det går da helt den forkerte vej.... jeg taber håret, men ikke kiloerne. Jeg stresser rundt, men når ikke en skid.

Jeg skal da lige love for, at kroppen sender signaler, når det er på tide at sadle om og passe på sig selv...
Jeg lover at jeg lytter nu - jeg vil nemlig gerne være mindre opfarende, jeg vil gerne kunne huske igen, undvære svimmelheden, opfarenheden og magtesløsheden... og jeg vil altså gerne beholde mit hår, og af med mine kilo...

Så tju hej ferie... NU er det NU!!!!!!

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig:   Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller ...
6 kommentarer
Læs mere

"Hej, jeg hedder Mor" (Nej, det gør du så ikke)

Under frokosten på højskolen i dag, sad jeg og talte med mine døtre, mens jeg spiste af den helt forrygende – økologiske (naturligvis) – mad fra buffeten. Jeg lod øjnene vandre rundt i lokalet. Rundt på vidt forskellige mennesker, forskellige typer af familier og forskellige børn i alle aldre. Mit blik standsede ved en kvinde i en hvid bluse. Hun havde navneskilt på brystet, i lighed med nogle andre, der tydeligvis kom fra samme hold (vi har ikke navneskilte på vores keramikhold, dertil er vores underviser alt for utjekket og distræt – men helt utrolig flink i øvrigt). På hendes selvklæbende skilt stod kort og godt ” Mor ”. Min første tanke var faktisk, at det var sødt. Men jo mere jeg tænkte over det (og ja, jeg har masser af tid, nu jeg er på højskole, jeg kan tænke en hel masse om bitte små ting, der er mere eller mindre væsentlige), jo mindre syntes jeg egentlig, det var sødt. Men det satte tanker i gang, det lille ”navne”-skilt. For damen i den hvide bluse hedder jo ikke mor. Hel...
1 kommentar
Læs mere

Det bliver mit år i år - det er helt vildt!

Det var svært at skrive julekort denne gang.. meget svært. 2014 står som en uvirkelig tåge af hændelser jeg aldrig havde troet, jeg skulle høre om, kende til og slet ikke opleve.. Nu er det overstået - helvedesåret - og jeg er max. klar til 2015. Jeg har tonsvis af forsæt for 2015. Ikke noget, jeg skal væk fra, men meget jeg skal hen imod. Jeg glæder mig... det bliver et fantastisk år med: * Mere ro * Mere glæde * Mere latter * Mere nærvær * Mere glimmer * Flere drink * Mere dans * Mere talje * Mere sundhed * Mere ansvar * Mere rygrad * Mere effektivitet * Mere målrettethed * Mere skriveri - altså som i, meget mere skriveri Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig...
Send en kommentar
Læs mere