Gå videre til hovedindholdet

Haven - et billedarkiv


Jeg nægter at tale om vejret...
Ja, det besluttede jeg altså, da jeg tog hjem fra højskole i lørdags; "Jeg gider simpelthen ikke ryge med på bølgen og brokke mig over blæst og regn, gråvejr og manglende sol. Der er jo så meget andet at tale om en det sommervejr, der aldrig kom." For ikke at tale om "og hvad så at vejret er lidt skidt...så er det vist heller ikke værre".
Men det er det faktisk - det er sgu værre. Og det er værre end værre. Og helt umuligt at komme udenom at tale om, det skide vejr.
Jeg glædede mig sådan til at nippe roser. Jeg kan jo faktisk godt lide det, roserne bliver smukke, og jeg får tænkt tanker undervejs. jeg vidste jo godt at efter 14 dage, så er der nok af  visne hoveder der trænger til at blive fjernet, men helt særligt. Første dag pjaskregnede det, så der kunne jeg ikke komme i gang (og jeg var for øvrigt også alt for træt og sov hele dagen - mens regnen slog mod ruden).

Idag gik jeg ud, selvfølgelig i svag støvregn. De har fået vand nok i de to uger, mine sommerblomster og roser. Ikke noget der er tørret ud her! (bortset fra min basilikum i drivhuset, som alle har glemt, fordi det har stået ned i stænger konstant).
Mine roser langs vejen, så ynkelige ud... plettede og mærkelige, og med pilrådne knopper. Afblomstrede, men de som plejer at sprede pinkfarvede blade ud over hele bedet, havde samlet sig i døde hoveder, der var regnet sammen til en råden masse med mug på... i store klaser og overalt. Øv, for et trist syn. Ikke en sund blomst at skue over rækken af ellers så smukke planter.

Så er det sgu da helt umuligt ikke at brokke sig over det tarvelige vejr, vi bliver budt, mens sommeren er på sit højeste og mine roser burde blive vandet for at holde til varmen...
ØV siger jeg bare, og slutter mig til koret af danskere der bare MÅ brokke bare en lille smule over den egive regn.



Fem spandfulde plumrådne regnvåde og brune blomsterhoveder. Kom nu sol, bare lige lidt...Mine kornblomster er regnet ned, mine stokroser er væltede , og jeg har så mange vidunderlige roser der er sprunget ud, og som ikke magter mere massiv regn. Kom nu sol....




EN KRUKKE ÆNDRER UDSEENDE
Så blev den endelig færdig, min mosaik-krukke. Hånden på hjertet... jeg synes det var et stort arbejde. Ikke så meget det et sætte alle de mange stumper af fliser på med fliselimen, selv om det i sig selv er lidt af et puzzlespil - på den hyggelige måde. At fylde fugemassen på er heller ikke noget problem, det nærmer sig også noget hyggeligt. Men at få fugemassen af fliserne!!!!!! hold nu OP, hvor er det besværligt.  Og det er jo helt umuligt at ramme lige præcis det tidspunkt , hvor det er tørt nok til at man ikke tager hele fugen med af, men fugtigt nok til at få det af flisestykkerne. Indrømmet- man skal ikke gå for tæt på denne kukke, men på afstand er det nu meget pæn - især med den nye gule rose, som min søde mand har foræret mig.





Det havde nok klædt mig lige at feje før billedet
men det fik jeg altså ikke gjort i min glæde over
at være færdig.
            

Så begynder de lige så stille at blomstre, mine såede sommeblomster. Felt efter felt folder de sig ud i forskellige farver, typer og faconer.. Skønt. Jeg elsker at se når noget kommer op af jorden, vokser, får knopper og til sidst springer ud.
Mind mig om at det er en super dårlig idé at forlade sin have i juli måned.... Tør slet ikke tænke på hvad jeg går glip af.


  Smuk smuk smuk, og velduftende... er der næsten mere at sige?


 Så nåede jeg at se den, min slyngrose i blomst, inden jeg tager på ferie... har holdt øje med den i dagevis, og krydset fingre for at jeg kunne nå at se den folde sig bare en smule ud. Dn ser bare sund ud, den rose, selv om den står begravet i indkørslens grus og sten. Utroligt :-)




Hvordan kan det nu ske? På en af mine daglige havevandringer (som ALTID foregår i nøjagtig samme rute, ellers går der helt kludder i det), opdagede jeg forleden en fin lille rose, som lige var sprunget ud. Rigtig fin var den, og jeg havde aldrig set den før. Hverken i min have, eller noget andet sted. "Hvor filan kommer den egentlig fra", tænkte jeg, og undrede mig, da jeg bestemt ikke mente at have købt lige præcis den rose. Jeg køber faktisk generelt ikke roser, der ikke er halvt eller helt fyldte. Men fin var den.
Pludselig slog det mig, at det jo var den rose, jeg lige havde plantet ovenpå kødbensfundet i bedet. MEN, det var jo IKKE den rose, det skulle have været!!?!
Så, da jeg skrev på min blog at rosen "Blue moon" var røget i vognen ude i Gudeland (Thymes havecenter), så var det faktisk løgn. Jeg har slet ikke købt den!! (men jeg ville gerne). Jeg har købt denne her i stedet for:

Rhapsody in blue hedder den. Og køn, det er den altså.....

Men det er stadig ikke den, der skulle have været med mig hjem fra Thymes. Jeg måtte i dén grad granske min lille hjerne, for at finde ud af hvordan det kunne ske. Og jeg kan kun komme frem til, at nogen må have stillet Rhapsody in blue - rosen, på DET FALSKE STED, nemlig i båsen for "Blue moon", som jeg altså VILLE have købt. Jeg må have set på det lille skilt på rosen (hvilket jeg nemlig ALTID gør) og have hæftet mig ved "blue" og ikke tænkt over noget andet... (end en desperat roseshoppers trang til at forsyne haven med blomstrende skønheder).
Den "rigtige" rose ses længere nede på siden - den smukkeste lilla rose, som jeg nu skal have smuglet ind i haven, uden nogen opdager det (hej Thomas).
Det sjove er faktisk - at da jeg plantede Rhapsodyen, var jeg lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle plante den MIDT mellem to roser, eller lidt til den ene side, så jeg ligesom kunne komme til at plante en til ved siden af.. jeg valgte selvfølgelig nummer to, og det betyder jo at der lige præcis er plads til den "rigtige" rose, ved siden af den "forkerte" - og de vil med garanti se smukke ud sammen. Det må være "ment to be".




Mine nyeste roser

 Alchymist. Historisk slyngrose, med store fyldige sartgule (ferskenagtige) blomster. Plantet på terassen bag galleriet... fastgjort i meget meget kreativt alternativ til.. hvad hedder de nu.... sådan en man sætter klatrende blomster op ad. Det er helt væk det ord, lige nu... men jeg lavede sådan en sag selv, at søm og nylonsnor. Det skulle se tjekket og lækkert ud... det ser mere... øh... hjemmegjort ud og de krydser der skulle være (med en vis symetri) breder sig over alt i en form for kubistisk, kunstnerisk net af noget underligt (roserne på billedet er ikke mine, så langt er de ikke endnu, men mon ikke om et år... eller to.

Helt vidunderlig og helt anderledes end nogen rose jeg har set før. Som jordbær med fløde ... Rosa Nostalgie. Storblomstrende og duftende... og gudeskøn, selv de grønneblade har noget rødt over sig... på den fede måde. De skal ses. jeg tager billede af mine egne så snart jeg har lavet mosaik på den krukke, jeg vil have dem i.

 Prøv nu lige at se her... Willestrup hedder denne skønne rose, som har store fyldte blomster, der dufter dejligt. Så er der jo ikke noget at sige til, at man kommer til at købe lidt ind... where to put it, where to put it... (det er ikke min på billedet, de ner ikke i blomst endnu, men der er masser af knopper på)

Blue moon... dén røg også i vognen. Den er så fin så fin og en helt speciel violet farve, som man jo kalder blå (selv om den ikke er det). Havde pigerne med i Thyme. Sandra rendte rundt mellem roserne og søgte og søgte. "Mor, hvor er de blå roser" spurgte hun. "Den er lige her" svarede jeg , og pegede på vognen. Sandra kiggede påp skiltet og sagde, at den da ikke var blå. Og pludselig slog det mig, at hun er blevet snydt. den blå rose hun ledte efter, er de der langstilkede, man kan købe omkring studentertiden (som er nu, skal jeg lige love for... Skååååål og dyt dyt). De der langstilkede roser der har suget et eller andet kikset farvestof op gennem stilken - sikken en skuffelse for søde-pigen.... men moren er meget tilfreds med en violet af de blå

Ja, jeg købte også et par stykker mere, men jeg har glemt hvad de hedder..... flotte bliver de. En til slyng rose og en til der er opretstående. tra la lej... jeg elsker simpelthen sommer og roser og alt det andet i haven...
super smuk og romantisk rose i rosenbedet på Køgevej :-) Jeg er slet ikke færdig med at plante roser i det bed (men sig det ikke til nogen).
I kender godt de der kvinder, som køber ind af tøj, tager prismærket af og gemmer hele skidtet bagest i skabet i håb om at manden aldrig opdager at konen endnu en gang har shoppet...


Dét gør jeg også... bare ikke med tøj... jeg smugler roserne ind og skynder mig at sætte dem i jorden og så krydser jeg fingrer for at de på een gang er spektakulært smukke, og at ingen opdager det .... hmmm... pokkers at min mand er så skarpsindig...



 En lilje så fin. Aner ikke hvor jeg har den fra, men den kommer trofast hver sommer, og står - lidt malplaceret - i mit violette bed :-) flot er den , men måske skal jeg forsøge at rykke lidt på den, når den er afblomstret i år.

 De fineste klokkeblomster - også af ukendt herkomst og uden navn (kan nogen hjælpe?) Jeg mindes (måske) at have smidt nogle frø eller noget, sådan lidt tilfældigt forrige år - dér hvor jeg troede der skulle være bed - det kommer der sikkert også en dag. Jeg håber der kommer frø, når de afblomstrer, for så skal de spredes... de er så kønne, midt i et virvar af brændenælder og kvalderkål :-) og en tagplade, som vist aldrig kommer op.


 Mizzy... kigger lidt på klokker, ukrudt, fugle og... hvem ved... lidt høns og fluer måske

 Den skønneste skønneste rose, så smuk og sund i flammende farver.... navn følger, den kan anbefales.






 2011 er et godt æbleår - Belle de b. fantastiske til æblekage og alt muligt andet - også bare til at spise, selv om det officielt er et madæble
 Tjek lige denne her - vidunderlig? det tror jeg nok. Store skønne blomster med en forrygende duft. (fik jeg nævnt at jeg er vild med roser?)
 "Fredløs", fanden galemig ikke til at komme af med, uanset hvor meget jeg forsøger at grave den ud af mit hvide/rosa bed, så myldrer der nye gule blomster frem. jeg vil ikke have gule blomster i mit bed, men Freedløs har bidt sig fast og jeg er bange for at jeg er nødt til at leve med det (jeg prøver nu igen i år at flytte den, og krydse fingre for at den ikke dukkre op i det forkerte bed til næste år... selv om jeg har min tvivl)
Er det ikke utroligt? plantet direkte ned i grus, sten og ... grus, sten og ... lidt grus og noget sten. et ordentligt hul, lidt hønsemøg i hullet, pottemuld, en håndfuld rosengødning, en seriøs sjat vand, mere pottemuld og så noget grus... og rosen selvfølgeli... dækket til med grus og efter en uge vokset med omkring 20 cm. Så er det da ikke svært at holde roser, eller hvad????

Den forkerte rose

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig:   Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller

Det bliver mit år i år - det er helt vildt!

Det var svært at skrive julekort denne gang.. meget svært. 2014 står som en uvirkelig tåge af hændelser jeg aldrig havde troet, jeg skulle høre om, kende til og slet ikke opleve.. Nu er det overstået - helvedesåret - og jeg er max. klar til 2015. Jeg har tonsvis af forsæt for 2015. Ikke noget, jeg skal væk fra, men meget jeg skal hen imod. Jeg glæder mig... det bliver et fantastisk år med: * Mere ro * Mere glæde * Mere latter * Mere nærvær * Mere glimmer * Flere drink * Mere dans * Mere talje * Mere sundhed * Mere ansvar * Mere rygrad * Mere effektivitet * Mere målrettethed * Mere skriveri - altså som i, meget mere skriveri Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig...

Min datter er blevet Blogger

Ikke alene har jeg netop brugt 14 forrygende dage med at lave keramik og glaskunst med mine døtre, men min yngste er også blevet Blogger. Jeg synes sgu, det er sejt! Hun har selv oprettet sin blog og finder selv rundt i designs osv. Hun er nu snu nok, den lille 11 årige ;-) At hun synes det er sjovt, er selvfølgelig skønt, men set med moderlige (og lærerfaglige) øjne, er den store bonus reflektionerne og det at formulere sig på skrift - plus det, at hun får øvet sin stavning, grammatik og tegnsætning... Jeg synes det er fedt! Hendes blog kan i øvrigt læses her: http://www.julieblaske.blogspot.com/ hilsner fra den stolte moder :-)