Har siddet og skrevet om vores kommende halloween-fest, som plejer at være en rigtig hyggelig begivenhed for vores venner og deres børn. En dag hvor alle kommer hinanden ved, hvor der er tid til snak, og tid til at blive afbrudt af søde og glade børn, der liiiiige skal ud til bålet, liiiiige skal skære et græskar, liiiiige skal tisse eller have en sodavand mere. Tid til at se hvor meget det faktisk glæder børnene at deres forældre bryder ud af de sædvanlige roller og smider masken (eller tager en ny på) og tosser rundt på må og få. Tradition og hygge... og et lille stik i hjertet..... på mig altså... ikke på de børn der kommer, eller pga . de børn der kommer, men snarere pga. de børn der ikke kommer, eller ... mere præcist deres mødre, som vælger fra - igen, igen. Med lommerne (og mobiltelefonen - i SMS-form selvfølgelig) fulde af absurte undskyldninger, sidder jeg tilbage og tænker hvad det egentlig drejer sig om. Er det udklædningen, afstanden, gæsterne, konceptet (og alle mulige
Om haven, blomsterne, kunsten, loppefundene, solskinnet, det der får sindet i kog og alt det indimellem