Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken.

Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?).

Sådan er det gået for sig:

 

Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller kan gøre) så det gjorde jeg også :-) . Jeg var super spændt, så det var vigtigt for mig at have tingene helt klar, inden jeg gik i gang: tom olietønde (med lufthul ved bunden), træspåner, brænde, lidt halm,noget skov (førnævnte indsamlede sager og nogle blade) avispapir, salt og kobberoxyd.

Nogle af de små krukker pakkede jeg ind i blade med lidt kopperoxyd, stak lidt halm i og lagde dem den i tønden, som jeg havde lagt et ca. 4 cm. tykt lag træspåner i (ovenpå nogle reklamer, fordi der var vådt i bunden af tønden).

tønde med reklamebund og træspåner.

alle keramikting blev lagt ned. jeg dryssede med salt
og kopperoxyd, hvorefter jeg lagde kogler
 osv. omkring tingene ret tilfældigt.
 

herefter dryssede jeg et lag spåner på og lavede et bål på toppen.

Et kig i tønden.



Bål på toppen og 1000 sommerfugle i maven.
Bålet blev holdt ved lige i fire timer, hvor jeg holdt øje, og lagde mere brænde på undervejs.
 Herefter fik det lov til at brænde ud. Jeg lagde ikke låg på tønden på noget tidspunkt. indimellem, når træets knaster sprang, holdt jeg vejret og var sikker på at al min keramik var gået i stykker, men juhu, det hele holdt til den hårde brænding.

Jeg lod bålet brænde langsomt ud, og stod tidligt op søndag morgen for at løbe ud og kigge ned i tønden. Alt var der, og så var det bare at tage tingene op, tørre dem af i et blødt bomuldshåndklæde og se hvad der var sket i ilden. Smukke farver kom frem, og meget forskellige udtryk på de forskellige ting. Jeg aner ikke hvad der har gjort hvad, men det finder jeg vel ud af efterhånden som jeg får mere erfaring. Jeg kan i hvert fald se at det har stor betydning at glitte leret ordentligt, hvis man vil have en helt glat overflade. De steder hvor jeg har været lige lovlig hurtig og utålmodig, fremstår ru, men meget rustikke og det har sådan set også sin charme.



Efter polering med bivoks.

Netop tørt af med et håndklæde, men endnu ikke poleret med bivoks.

Samlet, undtagen den større kugle. det er tydeligt at de har ligget forskellige steder i tønden,
 den uden så meget farve, har ligget nærmest lufthullet i bunden.

Små skåle, som tydeligt ikke er glittet indeni og kun nødtørftigt udenpå. De fremstår ru, og har også et mere rustikt udseende.

Færdigpolerede :-)
og nu har jeg vist travlt med at fremstille ting og sager til næste pitbrænding..