Har siddet og skrevet om vores kommende halloween-fest, som plejer at være en rigtig hyggelig begivenhed for vores venner og deres børn. En dag hvor alle kommer hinanden ved, hvor der er tid til snak, og tid til at blive afbrudt af søde og glade børn, der liiiiige skal ud til bålet, liiiiige skal skære et græskar, liiiiige skal tisse eller have en sodavand mere. Tid til at se hvor meget det faktisk glæder børnene at deres forældre bryder ud af de sædvanlige roller og smider masken (eller tager en ny på) og tosser rundt på må og få.
Tradition og hygge...
og et lille stik i hjertet..... på mig altså... ikke på de børn der kommer, eller pga. de børn der kommer, men snarere pga. de børn der ikke kommer, eller ... mere præcist deres mødre, som vælger fra - igen, igen.
Med lommerne (og mobiltelefonen - i SMS-form selvfølgelig) fulde af absurte undskyldninger, sidder jeg tilbage og tænker hvad det egentlig drejer sig om. Er det udklædningen, afstanden, gæsterne, konceptet (og alle mulige andre koncepter i øvrigt), manglende interesse, ligegyldighed eller hvad fanden sker der?
Der ER jo ikke længere til Karise end fra Karise. Vi ved det jo godt. A til B, B til A... same same... eller Kartoffel, kartoffel.
Måske er det mig. (erkendelse med et meget dybt suk)
Måske er det alderen - måske ændrer tingene sig bare... måske skal man bare virkelig oppe sig, for at være en køretur på en halv time eller 45 minutter værd?
Eller måske skal tingene bare tages til efterretning og eftertænksomhed en gang i mellem....
Det bliver bare ikke lige nu, jeg har travlt.. (åh, måske er det derfor...)
Har travlt med top hyggeligt selskab....
:-)
Tradition og hygge...
og et lille stik i hjertet..... på mig altså... ikke på de børn der kommer, eller pga. de børn der kommer, men snarere pga. de børn der ikke kommer, eller ... mere præcist deres mødre, som vælger fra - igen, igen.
Med lommerne (og mobiltelefonen - i SMS-form selvfølgelig) fulde af absurte undskyldninger, sidder jeg tilbage og tænker hvad det egentlig drejer sig om. Er det udklædningen, afstanden, gæsterne, konceptet (og alle mulige andre koncepter i øvrigt), manglende interesse, ligegyldighed eller hvad fanden sker der?
Der ER jo ikke længere til Karise end fra Karise. Vi ved det jo godt. A til B, B til A... same same... eller Kartoffel, kartoffel.
Måske er det mig. (erkendelse med et meget dybt suk)
Måske er det alderen - måske ændrer tingene sig bare... måske skal man bare virkelig oppe sig, for at være en køretur på en halv time eller 45 minutter værd?
Eller måske skal tingene bare tages til efterretning og eftertænksomhed en gang i mellem....
Det bliver bare ikke lige nu, jeg har travlt.. (åh, måske er det derfor...)
Har travlt med top hyggeligt selskab....
:-)
Kommentarer
Send en kommentar