Gå videre til hovedindholdet

Uhyggelig - og helt vildt hyggelig - halloween

Så er den på vej.. årets halloween-fest. Jeg elsker at holde halloween, det er blevet en dejlig tradition for både børn og voksne. Græskarsmat (som virkelig lugter dårligt) i lange baner, store orange lygter med uhyggelige og kunstfærdige vinduer til fyrfadslysenes blafren. Børn i alle aldre, udklædte og rødkindende (under sminken), der, med funklende øjne, glæder sig gevaldigt over at mor og far har smidt det perfekte ydre, og for en gangs skyld er lige som dem - legende, udklædte, lidt tossede, flollede og i særdeles godt humør. En hel dag med tid til det hele... kreativitet, snak over kaffen, hyggespisning, snobrød over bål, kage og en lille en. Familiehygge, vennehygge, børnehygge, voksenhygge...

Festsalen er fuldspartlet, der er isoleret langs taget og vi har investeret i nye gasovne. Pigerne og jeg har brugt søndagseftermiddagen på at lave fin fin pynt til festen og jeg glæder mig til at pynte op og gøre klar...

Glæder mig til at se hvad gæsterne har fundet på i år.. De plejer at være fantasifulde, med plads til lidt af hvert - det kreative, det overdådige, det diskrete, det grænseoverskridende og det nuttede (på den uhyggelige måde naturligvis) og så det der kunne have været en skide god idé, hvis ellers tiden og overskudet til at gøre det ordentligt havde været der (det er mig).
Igen i år sidder jeg her, en lille uge før startsskuddet lyder, og tænker at det nok vil være rigtig smart at komme i gang med at sy.

Kigger lidt på materialerne og ærger mig over at jeg ikke kunne få lige præcis det, jeg havde forestillet mig. Men med god fantasi, kan det godt være at det lykkes lidt alligevel? En ........ kan faktisk godt være grå og ulden... at I ved det....I hvert fald på lørdag (gid fanden havde Panduro)

:-)

Britt - på vej til at transformere sig, til noget ubestemmeligt..

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig:   Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller ...

"Hej, jeg hedder Mor" (Nej, det gør du så ikke)

Under frokosten på højskolen i dag, sad jeg og talte med mine døtre, mens jeg spiste af den helt forrygende – økologiske (naturligvis) – mad fra buffeten. Jeg lod øjnene vandre rundt i lokalet. Rundt på vidt forskellige mennesker, forskellige typer af familier og forskellige børn i alle aldre. Mit blik standsede ved en kvinde i en hvid bluse. Hun havde navneskilt på brystet, i lighed med nogle andre, der tydeligvis kom fra samme hold (vi har ikke navneskilte på vores keramikhold, dertil er vores underviser alt for utjekket og distræt – men helt utrolig flink i øvrigt). På hendes selvklæbende skilt stod kort og godt ” Mor ”. Min første tanke var faktisk, at det var sødt. Men jo mere jeg tænkte over det (og ja, jeg har masser af tid, nu jeg er på højskole, jeg kan tænke en hel masse om bitte små ting, der er mere eller mindre væsentlige), jo mindre syntes jeg egentlig, det var sødt. Men det satte tanker i gang, det lille ”navne”-skilt. For damen i den hvide bluse hedder jo ikke mor. Hel...

Det bliver mit år i år - det er helt vildt!

Det var svært at skrive julekort denne gang.. meget svært. 2014 står som en uvirkelig tåge af hændelser jeg aldrig havde troet, jeg skulle høre om, kende til og slet ikke opleve.. Nu er det overstået - helvedesåret - og jeg er max. klar til 2015. Jeg har tonsvis af forsæt for 2015. Ikke noget, jeg skal væk fra, men meget jeg skal hen imod. Jeg glæder mig... det bliver et fantastisk år med: * Mere ro * Mere glæde * Mere latter * Mere nærvær * Mere glimmer * Flere drink * Mere dans * Mere talje * Mere sundhed * Mere ansvar * Mere rygrad * Mere effektivitet * Mere målrettethed * Mere skriveri - altså som i, meget mere skriveri Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig...