Så sidder man der, fuldstændig indeklemt mellem tasker, kufferter, lerglasurer i bøtter, poser med drikkevarer og alle mulige - og umulige - andre pakkenelliker, mens man styrer bilen gennem ferietrafikken på vej til Jylland.
Turen er gået fint. Humøret er højt, ungerne snakker (meget) og der er musik i radioen... pludselig - og jeg mener PLUDSELIG, som i "ud-af-det-blå" siger teenagebarnet på bagsædet: "Ved du hvad mor... jeg har tænkt over..... altså......... du er meget sød og sådan noget ik´, men du er altså sådan lidt en hippie."
HVA´ BA??? Hvad for noget...? og så midt på motorvejen... Det var altså lige ved at ende med en grøftekørsel. Hvor filan kom nu det fra?????? Ja, ungen forsikrede mig da om at hun jo godt kan lide mig alligevel. (altså PÅ TRODS af at jeg åbenbart er en hippie).
Jeg indrømmer at det er en kommentar, jeg er vendt tilbage til flere gange i løbet af dagen. Sikkert fordi det kom så meget bag på mig.
"Jamen mor, du har jo de der bælter med muslingeskaller (som jeg ikke bruger fordi jeg er blevet for tyk, men hvis jeg kunne, ville jeg gøre det)og hvad ved jeg, og de der store halskæder, og du går altid i nederdel... og så er du sådan noget kunstner noget....bla bla bla bla bla bla bla....".
- altså jaja, den del er jo rigtig nok... men hippie... arrrh......
Godt nok var vi på vej på familiehøjskole, men alligevel... hvad med alt det der med løse bryster (som i - manglende BH), flettet pandebånd, "bevar Christiania" (Gud fri mig vel) og Peace, love og tjald i massevis??? og knald lidt til højre og venstre, det er heeeeeeeeeeeeeelt ok, vi ejer jo ikke hinanden vel. Og regnbuer på striktrøjerne...
og... jamen vi skal alle være lige... og have liiiiiiiige meget... også selv om du arbejder røven ud af bukserne 53 timer om ugen, og jeg ikke gider røre en finger... vi er jo alle mennesker af kød og blod li´som ik?
Av, jeg er fordomsfuld, eller det ved jeg sgu ikke.... kan man være fordomsfuld over for hippier... er det ikke en ettiket man sætter over en bestemt type mennesker, og så kan det svinge en hel del fra person til person, hvad man forstår ved de dersens hippier... hvis ellers der eksisterer nogle af dem mere ( altså udover mig forstås )...
Vi fik lige en snak om politik og mit politiske ståsted... og kom da også frem til at hun mente.. sådan i det ydre.....
jeg kalder det mere boheme-agtigt men .... vi mener nok det samme.....
:-)
Turen er gået fint. Humøret er højt, ungerne snakker (meget) og der er musik i radioen... pludselig - og jeg mener PLUDSELIG, som i "ud-af-det-blå" siger teenagebarnet på bagsædet: "Ved du hvad mor... jeg har tænkt over..... altså......... du er meget sød og sådan noget ik´, men du er altså sådan lidt en hippie."
HVA´ BA??? Hvad for noget...? og så midt på motorvejen... Det var altså lige ved at ende med en grøftekørsel. Hvor filan kom nu det fra?????? Ja, ungen forsikrede mig da om at hun jo godt kan lide mig alligevel. (altså PÅ TRODS af at jeg åbenbart er en hippie).
Jeg indrømmer at det er en kommentar, jeg er vendt tilbage til flere gange i løbet af dagen. Sikkert fordi det kom så meget bag på mig.
"Jamen mor, du har jo de der bælter med muslingeskaller (som jeg ikke bruger fordi jeg er blevet for tyk, men hvis jeg kunne, ville jeg gøre det)og hvad ved jeg, og de der store halskæder, og du går altid i nederdel... og så er du sådan noget kunstner noget....bla bla bla bla bla bla bla....".
- altså jaja, den del er jo rigtig nok... men hippie... arrrh......
Godt nok var vi på vej på familiehøjskole, men alligevel... hvad med alt det der med løse bryster (som i - manglende BH), flettet pandebånd, "bevar Christiania" (Gud fri mig vel) og Peace, love og tjald i massevis??? og knald lidt til højre og venstre, det er heeeeeeeeeeeeeelt ok, vi ejer jo ikke hinanden vel. Og regnbuer på striktrøjerne...
og... jamen vi skal alle være lige... og have liiiiiiiige meget... også selv om du arbejder røven ud af bukserne 53 timer om ugen, og jeg ikke gider røre en finger... vi er jo alle mennesker af kød og blod li´som ik?
Av, jeg er fordomsfuld, eller det ved jeg sgu ikke.... kan man være fordomsfuld over for hippier... er det ikke en ettiket man sætter over en bestemt type mennesker, og så kan det svinge en hel del fra person til person, hvad man forstår ved de dersens hippier... hvis ellers der eksisterer nogle af dem mere ( altså udover mig forstås )...
Vi fik lige en snak om politik og mit politiske ståsted... og kom da også frem til at hun mente.. sådan i det ydre.....
jeg kalder det mere boheme-agtigt men .... vi mener nok det samme.....
:-)
Kommentarer
Send en kommentar