Gå videre til hovedindholdet

Så skriv det dog som det er!!!

Aj, hvor er jeg bare træt af Facebook.
Eller det vil sige... det er jeg jo faktisk ikke. Jeg kan rigtig godt lide Facebook (især når jeg ikke har tid til at være social med nogen som helst, og må følge med på nettet).

Men i Guder, hvor er jeg træt af gættekonkurrencer, spidsfindige, finurlige headlines, der kan tolkes i alle mulige retninger, som får læseren til at tænke; "guuuuuuuud, er hun gravid?", "aj, hvem er død?" "mon de har fået hund, eller er morbroderen slået ned i Uganda".. ja nogle overskrifter er så dramatisk hentydende, at det kan være alt fra en nat, hvor mindsteungen vågnede to gange, til at naboens datter er blevet voldtaget, der bekymrer profilindehaveren. Nogle gange går det lige i tandhalsene, så irriteret bliver jeg.
Jeg ved godt, jeg bare kan lade være med at læse med, men helt ærligt... jeg bliver sgu da også nysgerrig, og nogle gange faktisk også bekymret.
Der er selvfølgelig dem, der efterhånden har dramatiseret så meget, at jeg blot ryster (overordentligt irriteret)på hovedet, trykker smerten væk fra tandkødet og går videre i programmet. Tænk hvis der en dag sker noget mere alvorligt end at mælken er sur og ungen har fået en tand midt om natten? jeg ville være for irriteret til at opdage det - eller også ville jeg være nysgerrig nok til at få det hele med alligevel??? For det er vel det der er meningen eller hvad?
At fastholde de (vi) stakkels arme nysgerrige idioter, der bliver ved med at vente på at 7 andre (kvinder) har kommenteret med lige så hemmelighedsfulde "åååh hvor har du bare ret, det er uretfærdigt"-kommentarer, inden vi får løftet det endelige slør for, om der er tale om en livskatastrofe, eller katten har spist et blad fra den nye potteplante i vindueskarmen.

Tror der p.t. "hænger" 4 uafsluttede i min "vennekreds" - altså FB-vennekredsen, som jo ikke er heeeelt den samme som i det rigtige liv.
En klassiker som "hvor er livet dog uretfærdigt indimellem", hvor 3 kvinder har svaret "ja, det giver bare ikke mening".  1 (kvinde - suk) har svaret "det rammer altid de forkerte"...krydret med- naturligvis (og heldigvis for det er vel for helvede meningen) - et drys af "aj, hvad sker der", "fortæl", "bliver bekymret, der er vel ikke noget i familien" indimellem kommentarerne fra de særligt indviede - de indviede som også ved, hvor uretfærdigt det hele bare er.... dem som ved om naboen hørte høj musik i nat og vækkede børnene, eller om han døde i en bilulykke, hvor en 14 årig spritbilist - som havde stjålet stedfaderens BMW - pløjede ham ned i et lyskryds.

ja, og så nogle andre, som jeg har glemt i tandhalse-smerte-helvedet...
Så skriv det dog som det er...

"har mistet min nabo i en meningsløs bilulykke, hvor er det uretfærdigt"... så skal vi nok kommentere med et "ja, det er sgu (for det er jo ikke et bandeord mere) uretfærdigt!!!!!!!

Men lad for Guds skyld være med at buge hemmelige koder, som små tegn nogle enkelte ved hvad er, og kommenterer frejdigt på... i andre uforståelige - og røvirriterende koder...

Ahhhhh.... det var dejligt at få ud en søndag formiddag - men jeg trænger stadig til en tur på planteskolen (manden er jo taget på kanotur, så er han også selv ude om det)

god søndag

(ps. jeg kommer også nogengange selv til at skrive lidt i indforståede overskrifter..jeg ved det.....men jeg prøver virkelig at lade være)

Kommentarer

  1. Hvor har du evigt RET!!!

    Kan også sidde og blive sådan LIDT LUMMER irreteret over, at folk skal skrive i koder, og at der bliver ventet rigtig længe inden den store overraskelse kommer...
    "Jeg har faet en ligtorn fjernet"

    ARGHH!!


    At k

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig:   Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller ...

"Hej, jeg hedder Mor" (Nej, det gør du så ikke)

Under frokosten på højskolen i dag, sad jeg og talte med mine døtre, mens jeg spiste af den helt forrygende – økologiske (naturligvis) – mad fra buffeten. Jeg lod øjnene vandre rundt i lokalet. Rundt på vidt forskellige mennesker, forskellige typer af familier og forskellige børn i alle aldre. Mit blik standsede ved en kvinde i en hvid bluse. Hun havde navneskilt på brystet, i lighed med nogle andre, der tydeligvis kom fra samme hold (vi har ikke navneskilte på vores keramikhold, dertil er vores underviser alt for utjekket og distræt – men helt utrolig flink i øvrigt). På hendes selvklæbende skilt stod kort og godt ” Mor ”. Min første tanke var faktisk, at det var sødt. Men jo mere jeg tænkte over det (og ja, jeg har masser af tid, nu jeg er på højskole, jeg kan tænke en hel masse om bitte små ting, der er mere eller mindre væsentlige), jo mindre syntes jeg egentlig, det var sødt. Men det satte tanker i gang, det lille ”navne”-skilt. For damen i den hvide bluse hedder jo ikke mor. Hel...

Det bliver mit år i år - det er helt vildt!

Det var svært at skrive julekort denne gang.. meget svært. 2014 står som en uvirkelig tåge af hændelser jeg aldrig havde troet, jeg skulle høre om, kende til og slet ikke opleve.. Nu er det overstået - helvedesåret - og jeg er max. klar til 2015. Jeg har tonsvis af forsæt for 2015. Ikke noget, jeg skal væk fra, men meget jeg skal hen imod. Jeg glæder mig... det bliver et fantastisk år med: * Mere ro * Mere glæde * Mere latter * Mere nærvær * Mere glimmer * Flere drink * Mere dans * Mere talje * Mere sundhed * Mere ansvar * Mere rygrad * Mere effektivitet * Mere målrettethed * Mere skriveri - altså som i, meget mere skriveri Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig...