Gå videre til hovedindholdet

skoleshopping

Skoleshopping?
Ja, hvad er nu det for noget? Det er åbenbart det sidste nye hit blandt visse skolelever (og dermed også deres forældre, som jo, som bekendt, har det overordnede ansvar og dermed også beslutningsretten).

Hvor fanden er vi henne, når det pludselig er helt legalt, at vælge og vrage mellem skolerne og skifte i et væk, så snart der er noget der ikke passe en, eller der er noget der lyder mere spændende på den anden side af bygrænsen? Skal eleverne så kunne vælge skole, alt efter hvilket emne de forskellige kører med indenfor samfundsfag eller religion - hvad f.. sker der? Hvor er forældrene henne i det her? Hvordan kan forældre lade deres barn shoppe rundt uden at finde fodfæste nogensteder, og bare stiltiende lade stå til, mens ungen brokker sig og vil noget andet, uden at se indad og tage ansvar - hvad lærer man så sit barn?

I 8. klasse på byens skole er samme elev nu meldt ind for anden gang. Dvs. hun startede på skole a - flyttede til b (fordi de andre var nogle idioter - lærerne selvfølgelig), så flyttede hun tilbage til skole a (fordi... ja hvad ved jeg, en anden elev der var ballade med var flyttet) og nu er hun saftsusemig tilbage på skole b. Kan I følge med?
Så ja, nu har vi så glæde af hende igen..... så længe det varer. Gad vide hvor meget ravage, hun når at lave denne gang?
Hun er ikke den eneste shopper... dem er der en del af i overbygningen, skal jeg hilse og sige. Elever der "cykler rundt" mellem de forskellige skoler - primært vores og nabobyens.
 Når de går på den ene, pjækker de og besøger den anden, og omvendt.
Hallå forældre, hvor er I henne?, og hvor er skolens ret til at sige: "Næ nej, kammerat, det der gider vi virkelig ikke mere med dig, du har smækket med døren een gang (eller ti gange) nu er det slut, find dig et sted, du ikke har hærget på før".

For det er jo ikke, kan I nok regne ud, de velopdragne og pligtopfyldende elever det drejer sig som. Næ, det er dem der larmer, pjækker , skriver ting og sager på vægge og det der er værre. Dem der er "fucking ligeglade" og gør hvad der passer dem. Det er ikke de elever, som ønsker at få noget ud af deres skolegang, og agter at gøre noget ved det. og jeg ved jo godt... at alting starter i hjemmet... sååå...

Hvor er kommunen henne, til at give et tilbud til eleven (og dens forældre, som tydeligvis har brug for nogle voksne der tager over og tager ansvar)? Hvornår dukker det rigtige op, der kan rumme disse elever, som ikke kan være nogensteder - fordi de ikke har lært at falde ind, hjemmefra, fordi de ikke har lært at følge regler og retningslinier, fordi de ikke forstå hvordan man også selv har et ansvar for at tingene fungerer??

Kan det virkelig være rigtigt, at det handler om at vente, til vi andre forældre bliver så skide træt af svingdørsprincipperne, at vi går højere op i systemet og forlanger at der kan lukkes af for elever der ikke vil noget som helst, andet end rende rundt og vise verden at nu har de bestemt IGEN!!!!!

Jeg bliver så træt....
(og en lille smule lettet over at jeg ikke længere arbejder i Folkeskolen - sikke vilkår)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig:   Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller ...

"Hej, jeg hedder Mor" (Nej, det gør du så ikke)

Under frokosten på højskolen i dag, sad jeg og talte med mine døtre, mens jeg spiste af den helt forrygende – økologiske (naturligvis) – mad fra buffeten. Jeg lod øjnene vandre rundt i lokalet. Rundt på vidt forskellige mennesker, forskellige typer af familier og forskellige børn i alle aldre. Mit blik standsede ved en kvinde i en hvid bluse. Hun havde navneskilt på brystet, i lighed med nogle andre, der tydeligvis kom fra samme hold (vi har ikke navneskilte på vores keramikhold, dertil er vores underviser alt for utjekket og distræt – men helt utrolig flink i øvrigt). På hendes selvklæbende skilt stod kort og godt ” Mor ”. Min første tanke var faktisk, at det var sødt. Men jo mere jeg tænkte over det (og ja, jeg har masser af tid, nu jeg er på højskole, jeg kan tænke en hel masse om bitte små ting, der er mere eller mindre væsentlige), jo mindre syntes jeg egentlig, det var sødt. Men det satte tanker i gang, det lille ”navne”-skilt. For damen i den hvide bluse hedder jo ikke mor. Hel...

Det bliver mit år i år - det er helt vildt!

Det var svært at skrive julekort denne gang.. meget svært. 2014 står som en uvirkelig tåge af hændelser jeg aldrig havde troet, jeg skulle høre om, kende til og slet ikke opleve.. Nu er det overstået - helvedesåret - og jeg er max. klar til 2015. Jeg har tonsvis af forsæt for 2015. Ikke noget, jeg skal væk fra, men meget jeg skal hen imod. Jeg glæder mig... det bliver et fantastisk år med: * Mere ro * Mere glæde * Mere latter * Mere nærvær * Mere glimmer * Flere drink * Mere dans * Mere talje * Mere sundhed * Mere ansvar * Mere rygrad * Mere effektivitet * Mere målrettethed * Mere skriveri - altså som i, meget mere skriveri Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig...