Gå videre til hovedindholdet

valgflæsk eller ej?

Folketingsvalget er på vej. Det har været meldt ud i 14 dage, og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg glæder mig. Ikke på grund af det forventede - eller frygtede - resultat, men fordi jeg synes det er skide spændende og helt vildt vigtigt.
Jeg sætter med glæde, og en vis højtidelighed, mit kryds ud for den person, hvis holdninger jeg sympatiserer mest med. Jeg glæder mig over demokratiet og min ret til medindflydelse i det land jeg er en del af. Jeg synes jeg er heldig. Det synes jeg faktisk.
jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvor jeg skal sæte mit kryds, med den tykke blyant. Men det er ikke relevant her. Næ det der er relevant, og det jeg simpelthen er nødt til at få ud af systemet er følgende:

For en uge siden.. altså en uge efter valget blev udskrevet, modtog jeg en mail fra min datters klasselærer, som inviterede til forældremøde. Lækkert, det er der brug for - men datoen er den 15. september. Torsdag den 15. september fra 19 - 21. Hvadbehager? "nå, hun har vist skrevet forkert", tænkte jeg - måske naivt - og skrev straks en mail til læreren og gjorde hende opmærksom på, at der var et vist sammenfald i datoerne.

Og nu har jeg - og de andre forældre i klassen - så fået en mail tilbage om at de i laaang til har kendt til datoen for forældremødet og ikke har mulighed for at lægge den andre dage, så de håber på et godt fremmøde både til forældremøde og valgstederne, selv om de vælger at lægge datoen ud ugen før.

Jamen for fanden da. Jeg skal sgu da nok nå at stemme, men det er jo valgaften. f-o-l-k-e-t-i-n-g-s-v-a-l-g. Det sker som udgangspunkt hvert fjerde år. Hvor svært kan det være at rykke et skide forældremøde? De er to lærere, der skal blive enige om, hvor de skal lægge de to timer i løbet af efteråret. Hvorfor lige mens der er valg?

Jeg har en teenager i huset. Endda en teenager der interesserer sig for samfundet, for det forestående valg, og hvilke konsekvenser resultatet kan få. Hun glæder sig til, med sine 14 år, at sidde og opleve optællingens spænding, og lytte til hvad der sker, når et land har demokrati. Hvor fanden er vi henne hvis folkeskolens lærere ikke engang har opdaget hvornår der er valg, og når de "er blevet gjort opmærksomme på at der er valg samme dag", kun har ligegyldighed til overfor det?
Altid noget de ikke underviser overbygningens elever i samfundsfag!!!

Jeg er ked af at gå glip af et også vigtigt forældremøde, hvor jeg havde håbet på forklaring på hvorfor klassen konsekvent har vikar for en lærer, og der ikke bliver meldt noget ud i den forbindelse - og hvorfor hele klassen skal tage hensyn til klassens ADHD elev uden der bliver iværksat planer for klassen, og hvorfor klassen skifter lærere og hvad de så har tænkt sig at gøre ved den horrible uro der er i timerne...
Men jeg skal altså se  valg og spise valgflæsk med min familie. Det er Danmarks fremtid - i hvert fald de næste fire år...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min første - men bestemt ikke sidste - pitbrænding

DJeg har fået keramikovn! For den der ikke går op i keramik, er det nok svært at forestille sig præcis hvor fedt det er. Det er en luksus, jeg ikke troede der ville tilfalde mig. Det bobler indeni bare ved tanken. Som det er typisk for mig, så afstedkom indkøbet et mylder af tanker og planer... og nye ideer... og tanker... og planer..... og og og ....ideer.... og søvnløse nætter med tanker om ler og farver og metoder og ... sygt? måske, men sådan er det nu en gang... og hold nu kæft jeg har gode ideer... Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet har tid til at arbejde (kan man gå ned på deltid... som fx. 20 % eller noget?, bare ligesom for at sige at man stadig gør noget for at holde hjulene i gang?). Sådan er det gået for sig:   Sandra og jeg havde samlet en lille bunke kogler, kastanjer og svampe til at putte med ned i tønden, sammen med det forglødede keramik. Hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke rigtig, men jeg havde set at "sådan gør man" (eller ...

"Hej, jeg hedder Mor" (Nej, det gør du så ikke)

Under frokosten på højskolen i dag, sad jeg og talte med mine døtre, mens jeg spiste af den helt forrygende – økologiske (naturligvis) – mad fra buffeten. Jeg lod øjnene vandre rundt i lokalet. Rundt på vidt forskellige mennesker, forskellige typer af familier og forskellige børn i alle aldre. Mit blik standsede ved en kvinde i en hvid bluse. Hun havde navneskilt på brystet, i lighed med nogle andre, der tydeligvis kom fra samme hold (vi har ikke navneskilte på vores keramikhold, dertil er vores underviser alt for utjekket og distræt – men helt utrolig flink i øvrigt). På hendes selvklæbende skilt stod kort og godt ” Mor ”. Min første tanke var faktisk, at det var sødt. Men jo mere jeg tænkte over det (og ja, jeg har masser af tid, nu jeg er på højskole, jeg kan tænke en hel masse om bitte små ting, der er mere eller mindre væsentlige), jo mindre syntes jeg egentlig, det var sødt. Men det satte tanker i gang, det lille ”navne”-skilt. For damen i den hvide bluse hedder jo ikke mor. Hel...

Det bliver mit år i år - det er helt vildt!

Det var svært at skrive julekort denne gang.. meget svært. 2014 står som en uvirkelig tåge af hændelser jeg aldrig havde troet, jeg skulle høre om, kende til og slet ikke opleve.. Nu er det overstået - helvedesåret - og jeg er max. klar til 2015. Jeg har tonsvis af forsæt for 2015. Ikke noget, jeg skal væk fra, men meget jeg skal hen imod. Jeg glæder mig... det bliver et fantastisk år med: * Mere ro * Mere glæde * Mere latter * Mere nærvær * Mere glimmer * Flere drink * Mere dans * Mere talje * Mere sundhed * Mere ansvar * Mere rygrad * Mere effektivitet * Mere målrettethed * Mere skriveri - altså som i, meget mere skriveri Hold nu kæft, hvor jeg glæder mig...